Barcelona huser Vuelta-start for første gang i 61 år
Remco Evenepoel vandt Vueltaen i 2022. (Arkivfoto). Foto: Oscar Del Pozo/Ritzau Scanpix
Næste udgave af Vuelta a Espana indledes med en holdtidskørsel i Barcelona 26. august.
For første gang siden 1962 skal Barcelona være vært for starten på Vuelta a Espana.
Det meddeler arrangøren tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.
Det spanske grand tour-løb indledes med en 14,6 kilometer lang holdtidskørsel i Barcelonas gader 26. august, før 2. etape byder på 181,3 kilometer mellem Mataro og Barcelona inklusive to kategoriserede stigninger, herunder Montjuic.
Det er blot anden gang, at Vueltaen begynder i Barcelona.
Løbet var senest forbi Cataloniens hovedstad i 2012, hvor løbet sluttede der.
- At La Vuelta vender tilbage til Barcelona efter 60 år er gode nyheder. Ikke kun fordi vi vil være i stand til at opleve en stor sportsbegivenhed, men også fordi det igen viser os værdien af sport som byens økonomiske motor, siger Barcelonas viceborgmester, Jaume Collboni.
Hele ruten bliver offentliggjort officielt 10. januar.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker