Barcelona lejer colombianer med option i Valencia
Jeison Murillo (tv.) i nærkamp med Mario Mandzukic i en kamp i Serie A i 2017, da Murillo spillede for Inter. (Arkivfoto). Foto: Giorgio Perottino/Reuters
Giorgio Perottino/Reuters
Barcelonas skadesplagede forsvar får tilgang af Valencia-spiller Jeison Murillo, som er lejet i seks måneder.
FC Barcelona har været i bekneb for forsvarsspillere, men det har klubben fundet en løsning på.
Torsdag meddelte Barcelona således, at colombianske Jeison Murillo er ny spiller i klubben.
Murillo er lejet i et halvt år i Valencia.
- FC Barcelona og Valencia CF er blevet enig om en aftale for Jeison Murillos skifte for resten af sæsonen. Aftalen indeholder en købsoption, som er 25 millioner euro værd, skriver Barcelona i en udtalelse.
25 millioner euro svarer til cirka 186 millioner kroner, som Barcelona skal betale, hvis klubben ønske at købe Murillo.
Barcelona har både franske Samuel Umtiti samt belgiske Thomas Vermaelen langtidsskadede, og derfor har Gerard Pique og Clément Lenglet været eneste muligheder i det centrale forsvar.
Murillo kom til Italien som 18-årig fra Colombia. Her tørnede han ud for Udinese, inden turen gik over spanske Granada, og han skiftede til Inter i 2015.
Han blev lejet ud til Valencia i 2017 og skiftede permanent denne sommer.
Murillo er dog kun noteret for tre kampe for Valencia i denne sæson i alle turneringer.
Han har spillet 27 landskampe for Colombia, men han var ikke i truppen ved VM i Rusland i sommer.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde