Barcelona-målmand er ude resten af året
Foto: Scanpix / Siphiwe Sibeko /Scanpix
Scanpix / Siphiwe Sibeko /Scanpix
Den spanske fodboldgigant FC Barcelona må klare sig uden sin førstemålmand, Victor Valdés, i resten af 2013.
Det står klart, efter at Valdes kom galt af sted, da han tirsdag aften var i aktion for det spanske landshold mod Sydafrika.
Undersøgelser dagen derpå har vist, at den stærke målmand er ramt af en fibersprængning i en lægmuskel, og Barcelonas lægestab vurderer, at det vil vare omkring seks uger, før han igen kan vogte målet for den catalonske klub.
Valdés har spillet samtlige Barcelonas kampe i denne sæson, så derfor vanker der sæsondebut til den 38-årige veteran José Manuel Pinto, når Granada kommer på besøg på Camp Nou på lørdag.
I det hele taget er Barcelona-truppen lidt ramt i øjeblikket. Lionel Messi er skadet på ubestemt tid, mens Jordi Alba er på sidelinjen i et par uger endnu.
Samtidig er både Xavi Hernandez og Christian Tello tvivlsomme til weekendens kamp.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde