FC Barcelona overvejer at bringe en sag mod José Mourinho for disciplinærudvalget i det europæiske fodboldforbund (Uefa). Klubbens juridiske afdeling kigger på sagen i øjeblikket.
Det skriver klubben på dens hjemmeside. Årsagen er de bemærkninger, som Mourinho fremsatte mod klubben og dens træner, Pep Guardiola, i minutterne efter onsdagens Champions League-semifinale, som Barcelona vandt 2-0.
Her sagde Mourinho blandt andet:
- Det er tydeligt, at man aldrig har en chance mod Barcelona.
- Jeg ved ikke, om det er opmærksomheden omkring Unicef (klubbens trøjesponsor), jeg ved ikke, om det skyldes, at de er meget flinke, men de har en enorm magt.
Han fortsatte sit udfald med at insinuere, at klubben lever højt på et nært venskab med præsidenten i det spanske fodboldforbund, som samtidig er vicepræsident i Uefa. Angrebene fortsatte mod træner Guardiola.
- Guardiola er en fantastisk træner, men han har vundet en Champions League-titel, som jeg ville være pinlig over at have vundet efter skandalen på Stamford Bridge det år. Hvis han vinder den igen, vil det blive efter skandalen på Bernabeu, tordnede Mourinho.
Den første skandale, Mourinho henviste til, drejer sig om semifinalen i 2009, hvor de to trænere også stod over hinanden, og hvor Mourinho - dengang i spidsen for Chelsea - følte sig bortdømt af den norske dommer Tom Henning Øvrebø.
Der er returkamp mellem de to klubber på tirsdag i næste uge.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned