Barcelona-præsident: Vilanova kan snart være tilbage
Barcelonas kræftramte træner, Tito Vilanova, kan være tilbage hos sine spillere i slutningen af marts.
Det vurderer Barcelona-præsident Sandro Rosell efter samtaler med Vilanova, der i øjeblikket er halvvejs gennem kræftbehandlingen i New York. Rosell glæder sig til at få Vilanova tilbage, da Barcelona har været inde i en skidt periode.
Holdet har på under 14 dage tabt to gange til Real Madrid og lidt et Champions League-nederlag til AC Milan.
- Der er ingen tvivl om, at en gruppe bliver svagere, når den mister sin leder.
- Sportspsykologer siger - og jeg går ud fra, at der findes en videnskabelig forklaring - at efter 30 dage, så bliver gruppen svagere.
- Vi har været uden vores leder i lang tid nu, og det er normalt, at det går sådan, siger Sandro Rosell.
Barcelona-præsidenten oplyser, at det er klubbens absolutte førsteprioritet, at Tito Vilanova også i fremtiden skal være træner for Barcelona.
Tito Vilanova blev første gang behandlet for kræft i november 2011, men den ondartede sygdom vendte tilbage i december 2012.
Barcelona topper den bedste spanske fodboldrække med et forspring på 11 point til de nærmeste forfølgere fra Atletico Madrid.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker