Barcelona-præsident: Vores træner er snart tilbage
FC Barcelonas træner, Tito Vilanova, skal torsdag opereres for kræft i en spytkirtel, men klubbens præsident tror, at træneren vender tilbage til sit job hurtigt.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
- Tito er meget, meget stærk. Det har han vist os, og vi er sikre på, at han vil være tilbage hos os snart, siger præsident Sandro Rosell ifølge klubbens Twitter-profil.
Efter selve operarationen skal Vilanova være på hospitalet i tre-fire dage for at komme sig.
Derefter gælder det seks ugers kemoterapi og strålebehandling, og hvis alt forløber efter planen i den periode, så kan Vilanova på samme tid komme tilbage i sit job, har klubben meddelt.
For godt et år siden blev 44-årige Vilanova, som i sommer blev forfremmet fra assistent til cheftræner efter Josep Guardiolas stop, opereret for en kræftsvulst. Men nu er sygdommen altså vendt tilbage.
- Vi vil gerne udtrykke vores ubetingede støtte til Tito og hans familie, siger Rosell og tilføjer, at spillerne nok skal klare det uden cheftræneren:
Annonce
- Vi har totalt tiltro i vores hold. Klubben er meget stærk og sammenholdet er stort. Vi er i stand til at klare den slags modgang. På vegne af holdet og Tito vil jeg takke alle for støtten.
Det bliver klubbens assistenttræner Jordi Roura, som overtager den midlertidige styring for træningen og kampene, mens Vilanova er væk, oplyser Barcelona.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde