Barcelona-reserver cementerer sejr i pokalreturkamp
FC Barcelona er klar til kvartfinalen i den spanske pokalturnering efter problemfri sejr over Espanyol.
FC Barcelona er videre til kvartfinalen i den spanske pokalturnering, Copa del Rey, efter en samlet sejr på 6-1 over lokalrivalerne fra Espanyol.
Luis Enrique havde valgt at spare folk som Neymar, Luis Suarez og Sergio Busquets i startopstillingen til returkampen onsdag, men Barcelona vandt alligevel opgøret 2-0.
Spændingen om det sammenlagte resultat var til at overse, da Barcelona havde vundet det første opgør med 4-1, men var de rødglødende temperamenter fra den kamp mon blevet dæmpet?
Det var de. Onsdagens returmøde blev afviklet i en noget mere afdæmpet atmosfære, om end der et par gange var de sædvanlige bataljer, når to lokalrivaler tørner sammen.
På banen var det et Barcelona-hold med en del reserver, som spillemæssigt dominerede. Men ikke så voldsomt som i den seneste kamp.
Det var dog nok til at sikre pauseføringen på 1-0, da den unge angriber Munir El Haddadi kom fri, afdriblede Espanyol keeperen og sendte bolden ind til 1-0.
Felipe Caicedo burde have udlignet til 1-1 kort før pausen, men Marc-Andre ter Stegen diskede op med en flot redning på friløberen.
Også fra starten af anden halvleg var Felipe Caicedo tæt på en udligning, men igen blev han den lille i en direkte duel med ter Stegen.
Espanyol fik sine chancer, men Barcelona havde helt styr på kampen og gjorde ikke mere end højst nødvendigt for at køre den samlede sejr i hus.
Den mission lykkedes, og tre minutter før tid lukkede Munir El Haddadi kampen med sin scoring til 2-0 på et effektivt kontraangreb.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde