Barcelona sælger ivorianer til saudiarabisk klub
Franck Kessie skifter fra FC Barcelona til Al Ahli. (Arkivfoto). Foto: Miguel Riopa/Ritzau Scanpix
Franck Kessie skifter til Al Ahli, der tidligere denne sommer har hentet fire Premier League-stjerner.
Endnu en stjernespiller skal fremover tørne ud i den saudiarabiske liga.
Denne gang er det ivorianeren Franck Kessie, der skifter fra FC Barcelona til Al Ahli.
Den saudiarabiske klub betaler en overgangssum på 12,5 millioner euro, der svarer til 93 millioner kroner, oplyser FC Barcelona på sin hjemmeside.
I Al Ahli bliver Kessie holdkammerat med Riyad Mahrez, Allan Saint-Maximin, Edouard Mendy og Roberto Firmino, som alle har skiftet deres Premier League-tilværelse ud med den saudiarabiske liga.
Den 26-årige Kessie blev aldrig den store succes i Barcelona, som han skiftede til i 2022. Her nåede han at spille 43 kampe, hvoraf kun 16 var som en del af startopstillingen.
Forinden havde midtbanespilleren været en stor succes i AC Milan.
Han er en stor stjerne på Elfenbenskystens landshold, som han har spillet 63 kampe for.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker