Det er slut med ren velgørenhed på spillertrøjerne i den spanske storklub FC Barcelona, når klubben fra juli skal reklamere for den ny milliardsponsor Qatar Foundation. Men de spanske mestre vil bevare Unicef-logoet på trøjerne.
Derfor påtænker Barcelona at flytte dets Unicef-logo om på ryggen af trøjerne for med den manøvre at bevare støtten til FN's børnehjælpsorganisation.
Den attraktive plads på brystet af verdens bedste fodboldspillere giver klubben 1,25 milliarder over de kommende fem år.
- Vi har brug for indtægter for at udvikle klubbens hold. Vi har fortsat nogle strukturelle udfordringer, som vi må løse, og denne aftale hjælper os, siger Barcelonas vicepræsident, Javier Faus.
Det er Qatar Sports Investment, som køber pladsen på spillertrøjen, og der kommer til at stå "Qatar Foundation" på Barcelona-spillerne de kommende fem år, fortæller Javier Faus.
- Vi løser nogle af vores problemer med sponsoratet fra Qatar Foundation, men vi har fortsat mange udfordringer foran os, siger Javier Faus.
FC Barcelona har hidtil spillet uden sponsor på spillertrøjen, og i stedet for at modtage penge har den spanske mesterklub betalt 12 millioner om året til FN's børnehjælpsorganisation.
Det er endnu uklart, om Barcelona får lov at spille med Unicef på ryggen af trøjerne, men Javier Faus garanterer, at klubben vil sælge trøjerne med organisationens logo på ryggen.
Sponsoratet med Qatar Foundation træder i kraft fra juli i år.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker