FC Barcelona er sikker på at slutte på førstepladsen i Champions Leagues gruppe D, der også tæller FC København.
På to mål af Pedro Rodriguez og et af Lionel Messi vandt de spanske mestre onsdag aften 3-0 ude over Panathinaikos, som dermed slutter sidst i gruppen.
En dansk sideeffekt af resultatet er, at FC København er sikret minimum tredjepladsen, der giver adgang til europæisk fodbold i foråret i Europa League.
Barcelona var aldeles suveræne i kampen mod Panathinaikos, og sejren kunne være blevet langt større.
Pedro Rodriguez bragte gæsterne foran efter 27 minutter, da han modtog en flot aflevering fra Dani Alves og scorede med et fladt skud.
Forinden havde Djibril Cissé brændt en friløber for Panathinaikos.
David Villa kunne have fordoblet Barcelonas føring flere gange i første halvleg, men først i anden halvleg kom der flere scoringer.
Først scorede Lionel Messi efter ypperligt opspil mellem Andrés Iniesta og Adriano, og Pedro Rodriguez kom på scoringstavlen for anden gang med scoringen til 3-0.
FC Barcelona har 11 point efter fem kampe i gruppe D. FC København ligger nummer to med syv point, mens russiske Rubin Kazan har seks point efter onsdagens 1-0-sejr over danskerne.
Panathinaikos er sidst i gruppen med blot to point.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde