Barcelona-spiller overtræder protokol og misser træning
Nelson Semedo må stå over Barcelonas træning. (Arkivfoto) Foto: Albert Gea/Reuters
Albert Gea/Reuters
Nélson Semedo måtte ikke deltage i Barcelonas træning, da han var til fest, hvor der ikke blev holdt afstand.
Man måtte ved torsdagens Barcelona-træning kigge langt efter forsvarsspilleren Nélson Semedo.
Han måtte således ikke deltage, fordi han har overtrådt protokollerne, der skal overholdes for at genstarte den spanske liga efter coronapausen.
Det bekræfter FC Barcelona på Twitter.
Den portugisiske højreback optræder på sociale medier i en video, hvor han tager del i en fest med mere end 20 personer, og hvor de spanske regler for social distance ikke overholdes.
Ved overtrædelse af protokollen skal Semedo nu testes negativ, inden han igen må deltage i Barcelonas træning.
Den spanske liga bliver genoptaget torsdag aften, når Sevilla tager imod Real Betis i det store lokalopgør.
Lørdag aften er det så Barcelonas tur, når Mallorca venter på udebane.
Med 11 spillerunder tilbage fører Barcelona ligaen med to point ned til Real Madrid på andenpladsen.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker