Barcelona-spillere dominerer nominering

Hele fire Barcelona-spillere er blandt de 10 nominerede til prisen som årets fodboldspiller i Europa - også kendt som Ballon d'Or.

Xavi, Andres Iniesta, Lionel Messi og Zlatan Ibrahimovic er alle blandt de nominerede - også deres tidligere holdkammerat Samuel Eto'o, der nu spiller i Inter, er med på listen.

De sidste fem navne er: Steven Gerrard, Didier Drogba, Kaka, Cristiano Ronaldo og Wayne Rooney. Lige uden for top-10 finder man navne som Fernando Torres og Cesc Fabregas.

Det er det franske magasin France Football, der står for kåringen. Sidste år blev titlen vundet af Cristiano Ronaldo. Årets vinder findes tirsdag den 1. december.

/ritzau/

FC Barcelonas Champions League-vindere dominerer listen over de spillere, der på tirsdag kan vinde titlen som årets fodboldspiller i Europa.

Offentliggjort Sidst opdateret