Barcelona styrer mod spansk mesterskab
FC Barcelona er storfavorit til at vinde det spanske mesterskab for andet år i træk. Det forsvarende mesterhold vandt 3-2 i den svære udekamp mod Sevilla og har dermed et forspring på ét point til Real Madrid forud for sidste spillerunde.
Barcelona møder her nedrykningstruede Valladolid, og det bør blot være en ren formsag at køre den sidste og afgørende sejr hjem.
Mod Sevilla viste holdet i hvert fald stor styrke, da Lionel Messi, Bojan Krkic og Pedro Rodriguez bragte Barcelona foran. I anden halvleg fik Luis Fabiano og Frederic Kanouté lov til at reducere, men sejren var helt fortjent.
Real Madrid holdt sit håb om guld intakt, da hovedstadsklubben sikkert slog Athletic Bilbao med 5-1.
Holdet var presset ved stillingen 1-1 i begyndelsen af anden halvleg, men på mål af Cristiano Ronaldo, Gonzalo Higuain, Marcelo, Sergio Ramos og Karim Benzema blev det til en fortjent storsejr.
I sidste spillerunde skal Real Madrid en tur til Malaga, og guldet kan ende i hovedstaden, hvis Barcelona snubler og alt falder ud til Real Madrids fordel.
/ritzau/
FC Barcelona vinder 3-2 i den svære udekamp mod Sevilla og er blot én kamp fra mesterskabet. Real Madrid slår Athletic Bilbao så kan stadig overliste Barcelona.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned