Barcelona taber terræn i toppen til Real Madrid
Barcelona måtte nøjes med uafgjort mod Getafe og er nu fire point efter Real Madrid i den spanske liga.
I maj måned tabte Barcelona et stort skridt i mesterskabskampen efter uafgjort mod Getafe.
Lørdag havde den lille hovedstadsklub igen succes med at drille den mægtige storklub fra Catalonien.
På hjemmebane kæmpede Getafe sig til 0-0 mod et langt fra sprudlende Barcelona-mandskab, der for tredje gang måtte gå fra banen uden at score i ligaen i denne sæson.
Det betyder, at Barcelona er fire point efter topholdet Real Madrid, der fredag aften vandt 4-1 ude over Almeria.
Barcelona skuffede i første halvleg, hvor storklubben havde svært ved at åbne Getafes kompakte defensiv.
Favoritten manglede brasilianeren Neymar på grund af en skade, og Lionel Messi og Luis Suarez kom sjældent frem til de helt store chancer.
Faktisk kunne Getafe lige så godt have bragt sig foran inden pausen.
Angel Lafita havde et fremragende forsøg, da han trak ind i banen og hamrede bolden mod modsatte hjørne, men Barcelona-målmand Claudio Bravo reddede til hjørnespark.
Messi forsøgte sig mest for Barcelona og var tæt på med et forsøg på overliggeren i anden halvleg, mens Luis Suarez slet ikke udstrålede den selvtillid, der kendetegnede ham hos Liverpool i sidste sæson.
Derfor lykkedes det Getafe at holde stand i en flot defensiv præstation.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned