Barcelona tager på svær mission i Madrid uden profil
Midtbanekreatøren Andrés Iniesta er skadet og kommer ikke med for FC Barcelona i returmødet med Real Madrid i Super Cup-finalen i Spanien. Foto: /ritzau/AP/Manu Fernandez
/ritzau/AP/Manu Fernandez/arkiv
Andrés Iniesta er ude af returmødet i Super Cup-finalen i Spanien, hvor Real Madrid tager imod Barcelona.
FC Barcelona må tage til returkampen i Madrid onsdag uden holdets profil Andrés Iniesta.
Den kreative midtbanespiller har pådraget sig en lårskade og er derfor ude af stand til at spille med i returkampen i den spanske Super Cup-finale mod Real Madrid.
Barcelona oplyser, at 33-årige Iniesta ikke var i stand til at træne med holdet tirsdag.
Der meldes intet om, hvor længe Iniesta forventes at være ude, men han risikerer også at gå glip af sæsonstarten i Primera Division.
Her tager Barcelona søndag imod Real Betis i klubbernes sæsonpremiere.
Real Madrid vandt det første opgør i Barcelona med 3-1, men må stille op uden Cristiano Ronaldo.
Det skyldes, at verdensstjernen blev idømt fem spilledages karantæne efter sin udvisning i det første opgør, hvor Ronaldo fik to gule kort.
Den lange karantæne skyldes, at Ronaldo i irritation over sin udvisning skubbede til kampens dommer, og den handling gav i sig selv fire af karantænedagene.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker