Barcelona-træner: Flere pointtab sender os ud af guldkamp
Ronald Koeman måtte se til fra tilskuerpladserne i FC Barcelonas seneste to opgør, efter at han fik det røde kort i nederlaget til Granada i forrige uge. Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters
Gonzalo Fuentes/Reuters
Med tre runder igen er Barcelona stadig i spil til at vinde mesterskabet trods den nuværende tredjeplads.
Der er ikke plads til flere fejl eller pointtab, hvis FC Barcelona skal sæsonen som spansk mester i fodbold.
Det siger cheftræner Ronald Koeman ifølge nyhedsbureauet AFP på et pressemøde forud for tirsdagens ligakamp mod Levante.
- Det er ikke i vores hænder, men hvis vi ikke laver nogen fejl, lægger vi pres på de andre, siger han.
Lionel Messi og co. havde ellers gode muligheder for at spille sig til tops i tabellen, men et nederlag på hjemmebane til Granada i forrige uge og uafgjort mod ligaens førerhold, Atlético Madrid, i weekenden betyder, at catalonierne ligger nummer tre.
Det er dog yderst tæt i toppen, hvor Atlético Madrid har 77 point, og Real Madrid og Barcelona begge har 75 point inden de sidste tre spillerunder.
Real Madrid er bedre indbyrdes, men hovedstadsklubben missede også en chance for at spille sig til tops, da den søndag måtte nøjes med uafgjort hjemme mod Sevilla.
Blandt andet derfor er der stadig en tro på, at Barcelona kan ende med guldet, siger Koeman.
- Vi vil gøre alt for at vinde indtil det sidste sekund.
- Det hold, der er mentalt og fysisk stærkest, vil med sikkerhed blive det, der vinder. Men jeg tror, at alle hold går lidt svækkede ind til de sidste kampe, siger han.
Foruden Levante mangler Barcelona at møde Celta Vigo og bundholdet Eibar.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker