Barcelona-træner nedtoner gruppefinales vigtighed
Luis Enrique, tirsdag under træningen i Barcelona. Foto: Manu Fernandez/AP/POLFOTO
Manu Fernandez/AP/POLFOTO
Luis Enrique går efter sejren mod PSG, men det er ikke altafgørende at vinde Champions League-gruppen.
Der er tale om en regulær gruppefinale, når FC Barcelona onsdag tager imod Paris Saint-Germain i sidste spillerunde af Champions Leagues gruppe F.
Men Barcelona-træner Luis Enrique nedtoner vigtigheden af at slutte på førstepladsen.
Også selv om det i sidste sæson var de otte gruppevindere, der senere avancerede til turneringens kvartfinaler.
- Det er en vigtig kamp, men det ikke sæsonens vigtigste. Der vil komme mange andre. Betydningen er relativ, da den ikke afgør noget definitivt.
- Man vil se nogle hold, der slutter på andenpladsen i gruppen, som alligevel vil kvalificere sig til kvartfinalerne.
- Jeg foretrækker førstepladsen, men det er ingen definitiv fordel. Den er ikke altafgørende, siger Enrique.
Han er bevidst om, at den franske modstander er et stærkt kontrahold, men det får ham ikke til at gå på kompromis med egen spillespil.
- Planen er at angribe. Vil vil vinde, som vi forsøger i alle andre kampe. Men PSG vil gøre det samme. De er også kandidater til at vinde turneringen, vurderer træneren.
Den første kamp mellem de to i den franske hovedstad sluttede med en hjemmesejr på 3-2. Endda uden den svenske superstjerne Zlatan Ibrahimovic, som derimod er klar til onsdagens kamp.
- De vandt den første kamp uden "Ibra", men de har en trup fuld af kvalitet, der overstråler bare en enkelt spiller.
- De har større potentiale med ham, og når han spiller op til sit bedste, er han svær at kontrollere. Men spiller vi som et hold, vil han se mindre til bolden, forudser Enrique.
Inden kampen, der begynder onsdag klokken 20.45, har PSG 13 point, mens Barcelona har 12. Spanierne behøver med andre ord en sejr for at vinde gruppen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned