Barcelona-træner skal opereres for kræft torsdag
Onsdag kom det frem, at FC Barcelona-træner Tito Vilanova endnu en gang er blevet ramt af spytkirtelkræft.
Klubben bekræfter onsdag aften, at Vilanova skal opereres torsdag, og efterfølgende venter kemoterapi og strålebehandling. Det skriver klubben på Twitter.
Efter selve operarationen lyder vurderingen fra Barcelonas lægestab, at Vilanova skal være på hospitalet i tre-fire dage for at komme sig.
Derefter gælder det seks ugers kemoterapi og strålebehandling, og hvis alt går godt i den periode, så kan Vilanova på samme tid komme tilbage i sit job, lyder det fra klubben.
44-årige Vilanova blev i sommer forfremmet fra assistent til cheftræner efter Josep Guardiolas stop.
For godt et år siden blev Vilanova opereret for en svulst i en spytkirtel, men nu er kræften altså vendt tilbage.
Barcelona har klaret sig forrygende i dette efterår under Vilanovas ledelse. Klubben topper suverænt Primera Division med 46 point efter 16 spillerunder - ni mere end de nærmeste forfølgere fra Atlético Madrid.
Mestrene og ærkerivalerne fra Real Madrid er hele 13 point efter på ligaens tredjeplads.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde