Barcelona-træner: Troede aldrig på the treble
Luis Enrique formåede at vinde tre trofæer til FC Barcelona i sin første sæson som træner for klubben.
Én sæson, tre trofæer.
Sådan lyder den imponerende statistik for Barcelona-træner, Luis Enrique, der tiltrådte i jobbet sidste sommer efter en sæson på det jævne i den forvænte storklub.
Han har gjort sit job til perfektion med titlerne i den spanske liga og pokalturnering og nu Champions League-trofæet, der kom i hus lørdag med sejren over Juventus på 3-1.
- Jeg havde aldrig troet på, at vi kunne vinde the treble, men man forsøger altid at gøre sit bedste. Disse spillere har vist, at de aldrig bliver trætte af at vinde, siger Luis Enrique.
Han glæder sig over, han fik chancen for at træne holdet og en række af verdens bedste spillere, efter Gerardo Martino i sæsonen forinden mislykkede både på den hjemlige og europæiske scene.
- Vi er meget glade. Jeg råder over en unik gruppe af spillere. De er vindere, soldater, og de nyder deres arbejde og får alle til at nyde det.
- Det er vores kamp nummer 60 i denne sæson, og vi har vundet 50. Det har været et svært år, og jeg takker dem, som troede på mig, siger Enrique.
Han har tidligere haft træneransvaret i Roma og Celta Vigo, efter han havde stået i lære som træner for Barcelonas B-hold.
Som aktiv spillede Enrique med stor succes i Barcelona i årene fra 1996 til 2004.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet