Spanieren har forsøgt at lægge en taktik, som kan bryde igennem Milans forsvar. Det lykkedes ikke i den første kamp mellem de to hold, der endte 0-0, og en gentagelse er ikke nok til at gå videre til semifinalen.
- Jeg er ret sikker på, at de kommer til at score et mål, og derfor er det op til os at finde en måde at skabe chancer på, for hvis de har mulighed for at gå ned og forsvare med otte mand i feltet, så gør de det, siger Guardiola ifølge nyhedsbureauet AFP.
En eventuel Milan-scoring vil gøre det ekstra svært for Barcelona at gå videre. På grund af reglen om udebanemål vil Barcelona skulle vinde kampen, hvis man lukker mål ind på Camp Nou.
Det er Guardiola da også fuldstændig klar over.
- Vi er i en afgørende fase af turneringen, og dette er en nøglekamp, som vi skal vinde. Vi skal finde en måde at score på, og det kommer til at ske med en stærk rytme, presspil og ved at flytte bolden hurtigt, siger Guardiola.
De to klubber mødtes også i gruppespillet. Her endte opgøret på Camp Nou uafgjort 2-2, mens Barcelona vandt 3-2 i Milano.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde