Barcelona-træner: Vi mangler en smule gnist
Quique Setiens Barcelona har endnu ikke lukket et mål ind på den anden side af coronapausen. Foto: Albert Gea/Reuters
Albert Gea/Reuters
Ifølge Barcelona-træner Quique Setien er holdet endnu ikke helt oppe i omdrejninger efter coronapausen.
Fodboldklubben FC Barcelona generobrede tirsdag førstepladsen i Primera Division.
Men endnu har holdet ikke helt fundet sit topniveau efter den flere måneder lange coronapause, mener træner Quique Setien.
- Når holdene giver dig en smule plads, skal du være præcis og hurtig. Der har vi manglet lidt, siden vi vendte tilbage, siger han ifølge Reuters på et pressemøde.
- Det har ikke været let, og vi mangler noget helt overordnet - en smule gnist. Vores modstandere har en stor andel i det, for de står tæt og efterlader os ikke meget plads. Det er svært for os at åbne dem.
- Men jeg forventer, at det bliver nemmere for os, jo længere vi kommer ind i sæsonen, siger træneren.
Martin Braithwaite og holdkammeraterne vandt tirsdag aften 1-0 over Athletic Bilbao og satte sig igen på den førsteplads, som holdet mistede midlertidigt i weekenden.
Allerede onsdag kan Barcelona dog blive overhalet igen, når Real Madrid tager imod Mallorca.
Barcelona kan til gengæld glæde sig over, at holdet endnu ikke har lukket et mål ind efter coronapausen.
Catalonierne lagde ud med at slå Mallorca 4-0. Hjemme mod Leganes blev det til en 2-0-sejr, mens en nulløsning mod Sevilla blev fulgt op af tirsdagens smalle sejr.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker