Barcelona trodser DBU: Vi gennemfører audition
Allan Simonsen, ambassadør for FCBEescola, Xevi Marce, direktør i FCBEescola og Ballerups borgmester Jesper Würtzen, d. 26. marts i år i FN Byen i København. Foto: Philip Davali/POLFOTO/arkiv
Philip Davali/POLFOTO
FC Barcelona vil ikke aflyse den audition, der var planlagt til deres nye fodboldakademi i Ballerup.
Det var et klart og entydigt nej tak fra Dansk Boldspil-Union til FC Barcelonas planer om at oprette et talentakademi i Ballerup, men det lader ikke til, at den spanske storklub bare adlyder uden videre.
TV2 Sport er kommet i besiddelse af en e-mail, som angiveligt er sendt fra Barcelona til dem, som skal deltage i audition 9. og 10. maj.
- DBU's aflysning af audition 9. - 10. maj i Ballerup Idrætsby, som er fremgået i medierne de sidste par dage, beror desværre på en række misforståelser fra DBU's side vedrørende FCBEscola Copenhagen, skriver klubben i mailen og fortsætter:
- Vi vil derfor gerne bekræfte, at audition gennemføres helt som planlagt, og at vi glæder os rigtig meget til at se dig i Ballerup Idrætsby.
DBU meddelte tidligere på ugen, at de ikke ville give grønt lys til, at Barcelona kunne oprette et talentakademi i Danmark, da fodboldforbundet mener, at det kan skade både børnene og dansk talentudvikling generelt.
Men DBU er foreløbig tavse om den seneste udvikling i sagen.
- Vi vil ikke kommentere på sagen, førend der er en officiel udmelding fra Barcelona, siger DBU's kommunikationschef Jakob Høyer til oplysningerne i ovennævnte e-mail.
Hvad Barcelona har tænkt sig at gøre med de børn, som eventuelt møder op til audition, må tiden vise.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde