Barcelona vil sagsøge Neymar for mindst 63 millioner
FC Barcelona mener, at Neymar ved skiftet til Paris Saint-Germain har begået brud på sin Barcelona-kontrakt.
Luften er mildest talt kølig mellem FC Barcelona og den brasilianske fodboldstjerne Neymar, hvis veje skiltes tidligere på måneden med Neymars skifte til franske Paris Saint-Germain.
Den spanske storklub vil ifølge nyhedsbureauet AFP sagsøge Neymar for mindst 8,5 millioner euro, svarende til mere end 63 millioner kroner, for kontraktbrud.
Barcelona anklager Neymar for ikke at have opfyldt vilkårene, da parterne indgik den seneste kontrakt.
For to dage siden var Neymar ude med en hård kritik af klubbens bestyrelse.
- Jeg tilbragte fire år der, og i begyndelsen var jeg glad. Jeg brugte fire smukke år der, og jeg forlod klubben glad. Men for dem (klubbens ledelse, red.), nej.
- Det bør ikke være dem, der skal bane vejen for Barcelona. Barcelona fortjener meget mere, og hele verden ved det, sagde Neymar.
Barcelona ønskede at beholde angriberen, men Paris Saint-Germain købte ham fri for et beløb svarende til 1,65 milliarder kroner.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker