Martin Ødegaard i Drammen-trøjen. Foto: Vegard Wivestad Grott/AP/POLFOTOPOLFOTO/AP
Storklubben FC Barcelona har inviteret det 15-årige norske talent Martin Ødegaard på besøg i klubben.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Den 15-årige norske fodboldspiller Martin Ødegaard bliver nævnt som et af de største fodboldtalenter i øjeblikket, og europæiske storklubber forsøger allerede nu at lægge billet ind på kometen.
FC Barcelona er en af klubberne, der viser interesse. Tre gange har den haft repræsentanter i Norge for at syne teenageren i aktion for Tippeliga-klubben Strømsgodset.
Nu ønsker Barcelona besøg af talentet, siger Fifa-agenten Kent Karlsen, der har formidlet kontakten mellem spilleren og storklubben.
- Det er rigtigt, at Barcelona ønsker Martin og Hans Erik (Martin Ødegaards far, red.) på besøg, så de kan lære hinanden bedre at kende, siger Kent Karlsen til VG.
Spilleren selv åbner op for, at et besøg kan blive aktuelt.
Annonce
- Det kan sagtens være, at vi kommer til at besøge nogen. Men det må vi tage efter sæsonen, siger Martin Ødegaard.
Der resterer fire runder af den norske liga, der slutter om en måned.
I første omgang befinder Ødegaard sig i den norske landsholdslejr som optakt til EM-kvalifikationskampene mod Malta og Bulgarien henholdsvis fredag og mandag.
Ødegaard fik i august debut for Norge i en testkamp som den yngste nogensinde på det norske landshold.
Han kommer dog ikke til at skrive kontrakt med Barcelona lige med det samme. Storklubben må ikke må købe spillere i de næste to transfervinduer.
Det internationale fodboldforbund (Fifa) har udstedt transferforbud, fordi klubben har indgået kontrakter med spillere under 18 år fra andre lande.
Martin Ødegaard i Drammen-trøjen. Foto: Vegard Wivestad Grott/AP/POLFOTOPOLFOTO/AP
Seneste artikler
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Røg i hal ved børnehus
Kontrol af byggeplads afslørede efterlyst ukrainer
Mikkel oplever sin tredje skolelukning
René Hedegaard fortsætter som direktør i Krokodille Zoo
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Kvinde anholdt: Truede med at skyde bekendt
Bostedet Langholt lukker