Barcelonas Thiago scorer hattrick i spansk EM-triumf
Spaniens U/21-landshold i fodbold genvandt tirsdag EM-titlen.
Det skete med en sikker 4-2-sejr over Italien i finalen i Jerusalem.
FC Barcelona-spilleren Thiago Alcantara blev den store helt, da han lavede hattrick i første halvleg.
Allerede efter seks minutter bragte anføreren Spanien foran, men Italiens Ciro Immobile udlignede kort efter til 1-1, da han passerede Manchester United-målmanden David De Gea.
Det var det første mål, som Spanien indkasserede i hele EM-turneringen.
Thiago Alcantara sørgede med yderligere to mål før pausen, heraf det sidste på et straffespark, for en forventet føring til favoritterne.
I anden halvleg udnyttede Malaga-stortalentet Isco endnu et straffespark til at bringe spanierne foran 4-1.
Liverpool-angriberen Fabio Borini sørgede for at pynte på slutcifrene for italienerne.
Spanien vandt også EM-slutrunden for to år siden, da den blev afviklet i Danmark.
I kvalifikationen til dette års slutrunde udspillede det spanske hold Danmark i to playoffkampe, som Spanien vandt med henholdsvis 5-0 hjemme og 3-1 ude.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde