Barty banker landsmand og tromler i Wimbledon-semifinale
Ashleigh Barty har ligget nummer et på verdensranglisten siden september 2019. Foto: Toby Melville/Reuters
Toby Melville/Reuters
Med en sikker sejr er topseedede Ashleigh Barty klar til semifinalen i damesingle ved Wimbledon.
En time og otte minutter.
Så lang tid tog det tirsdag Ashleigh Barty at slå sin landsmand Ajla Tomljanovic og spille sig i semifinalen ved Wimbledon.
Den australske verdensetter, der er topseedet i den prestigefyldte tennisturnering, vandt i overlegen stil med cifrene 6-1, 6-3. Første sæt tog kun 25 minutter.
Barty har generelt været i kontrol i sine kampe ved Wimbledon. Undervejs har hun kun tabt et enkelt sæt. Det var i første runde mod Carla Suárez Navarro efter tiebreak.
Barty skal i semifinalen møde Angelique Kerber, der tidligere tirsdag slog Karolina Muchova i semifinalen. Kerber, der vandt Wimbledon i 2018, slog sin tjekkiske modstander i sikker stil med cifrene 6-2, 6-3.
Ashleigh Barty er aldrig tidligere nået så langt i Wimbledon. Australieren har en enkelt grand slam-titel på cv'et efter sin triumf i French Open i 2019. Hun har ligget nummer et på verdensranglisten siden september 2019.
Tirsdag gik også andenseedede Aryna Sabalenka og ottendeseedede Karolína Plísková videre. De slog henholdsvis Ons Jabeur og Viktorija Golubic og mødes i den anden semifinale.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned