Basel imponerer igen: På vej mod ny semifinale
Foto: Ruben Sprich /Scanpix
Ruben Sprich /Scanpix
Det schweiziske mesterhold FC Basel er på vej til at gøre et nyt indtog blandt de fire bedste hold i Europa League.
Schweizerne imponerede sidste år ved at slå Zenit Skt. Petersborg og Tottenham ud af turneringen, og derfor kan holdet gå på banen uden mindreværdskomplekser selv mod prominente modstandere.
Torsdag aften vandt træner Murat Yakins tropper så med 3-0 over Valencia i den første kvartfinale og står dermed med et solidt udgangspunkt inden returkampen i Spanien i næste uge.
Det var den argentinske midtbanespiller Matias Delgado, der bragte sit hold på kurs mod sejren med to scoringer inden for fire minutter i første halvleg.
Først sendte han bolden i nettet fra kanten af straffesparksfeltet, og kort efter udnyttede han et perfekt oplæg fra den stærke schweiziske landsholdsfløj Valentin Stocker.
Valencia forsøgte at slå tilbage efter pausen, mens Basels målmand, Yann Sommer, viste stærkt spil på stregen - nøjagtigt som han gjorde i sidste runde, da Basel imod alle odds slog Salzburg ud.
I kampens overtid scorede Stocker 3-0-målet, der formentlig sender Basel i semifinalen for andet år i træk.
Nu venter returkampen på Mestalla i Valencia, hvilket selvfølgelig er en vanskelig opgave, men det spanske hold er langt fra tidligere styrke.
Valencia indtager en aktuel 8.-plads i Primera Division, og holdet har tabt flere kampe, end det har vundet i denne sæson.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde