Basker-styrt koster forslået Roglic løb i Ardennerne
Primoz Roglic slikker sårene efter flere styrt i Baskerlandet Rundt. (Arkivfoto). Foto: Sebastien Nogier/Ritzau Scanpix
Primoz Roglic har meldt fra til Liège-Bastogne-Liège og Flèche Wallonne for at komme sig over styrt.
Den slovenske cykelstjerne Primoz Roglic er stadig så forslået efter styrtet i Baskerlandet Rundt, der også involverede Jonas Vingegaard, at han melder afbud til den kommende uges ardennerklassikere.
Det meddeler hans hold, Bora, på sin hjemmeside.
- Primoz har været hos os hele ugen for at få behandling af sine omfattende skrammer og sit knæ. Vi ønsker at give hans krop tid til at hele fuldstændigt, for vores store mål er Tour de France.
- Derfor har vi besluttet at fokusere på hans træning næste uge, siger Dan Lorang, der har titel af head of performance på holdet.
Roglic var blot en af et dusin ryttere, der kom galt afsted på en nedkørsel på 4. etape af Baskerlandet Rundt.
Mens eksempelvis Jonas Vingegaard måtte køres væk i ambulance og blev indlagt på hospitalet, kunne Roglic rejse sig ved egen hjælp.
Sloveneren var dog stærkt medtaget og valgte at udgå af løbet, hvor han i det hele taget var forfulgt af uheld. Dagen forinden var også styrtet og blev testet for hjernerystelse.
Han skulle have afsluttet forårssæsonen med at køre Flèche Wallonne på onsdag og monumentet Liège-Bastogne-Liège i næste weekend. De løb er altså strøget fra programmet.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned