Baskere skyder Stephan Andersen i sænk
Trænerfyringen i Betis tidligere på måneden hjælper tilsyneladende ikke på klubbens aktuelle problemer i Primera Division.
Den danske landsholdsmålmand Stephan Andersen var søndag aften med fra start for bundproppen, som på udebane tabte 1-5 til Real Sociedad, der bejler til de europæiske pladser.
Danskeren havde fine aktioner undervejs, men kunne intet stille op ved hjemmeholdets mål. Betis-forsvaret hjalp overhovedet ikke Stephan Andersen.
Stillingen var ellers 1-1 ved pausen, men i anden halvleg blev Betis skudt i sænk. Midtvejs i halvlegen var Real Sociedad foran 4-1.
Mens Betis roder rundt som sidst i ligaen med sølle 10 point for 16 kampe, så er Real Sociedad på sjettepladsen noteret for 26 point.
Atletico Madrid befinder sig i den helt modsatte ende af tabellen, sammenlignet med Betis.
Hovedstadsklubben vandt sent søndag hjemme med 3-0 over Valencia og har 40 point - det samme som FC Barcelonas førerhold.
Stjerneangriberen Diego Costa brændte et straffespark, men scorede to gange i sejren over Valencia.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned