Basketballforbund skifter direktør grundet mistillid
Danmarks Basketball Forbund - her illustreret ved kvindelandsholdet - skal have ny direktør. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Claus Bech/Ritzau Scanpix
Stemning af mistillid er årsag til, at Rasmus Winkel stopper som Danmarks Basketball Forbunds direktør.
Danmarks Basketball Forbund skal have ny direktør, oplyser forbundet i en pressemeddelelse.
Efter samtaler mellem bestyrelsen og direktør Rasmus Winkel er begge parter blevet enige om at opsige samarbejdet, lyder det.
Bestyrelsen har ellers været tilfreds med Winkels arbejde som direktør i de seneste 13 år, men "i visse dele af miljøet er skabt en stemning af mistillid, der gør det svært for direktøren at agere", lyder forklaringen i pressemeddelelsen.
- Hvad enten kritikken er berettiget eller ej, føler bestyrelsen sig nødsaget til at finde en ny person, der kan stå i spidsen for organisationen for at skabe fornyet samling og energi til at forsætte den positive rejse, vi er på, skriver forbundet.
Rasmus Winkels sidste officielle arbejdsdag vil være 30. april 2021, men der er enighed om at sigte efter en hurtigere udfasning, og bestyrelsen vil nu gå i gang med at lede efter en ny direktør.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned