Basketchef tror på dansker i NBA inden for fire-fem år
Hvis talentudviklingen i dansk basketball fortsætter, kan LeBron James og de andre NBA-stjerner inden for en håndfuld år få dansk selskab, tror Rasmus Winkel, direktør i Danmarks Basketball Forbund. Foto: /ritzau/AP/Tony Dejak/arkiv
/ritzau/AP/Tony Dejak/arkiv
Talentmassen er til, at Danmark snart kan få den første NBA-spiller, mener dansk basketballchef.
Tilbage i 2004 blev Christian Drejer som den første danske basketballspiller nogensinde valgt i NBA-draften.
Han kom dog aldrig til at spille i NBA, og siden har det været småt med danske aspiranter til verdens stærkeste basketliga. Men det kan ændre sig inden for en håndfuld år.
Det mener Rasmus Winkel, direktør i Danmarks Basketball Forbund (DBBF).
- Vi har nogle stykker, som er rigtigt gode bud, så vi håber da meget på, at vi inden for fire-fem år får en mand ind (i NBA, red.), siger han.
Dansk islæt i NBA kan være med til at give basketsporten et stort løft i Danmark, men det er et nåleøje, man skal igennem.
- Der er 300 spillere i NBA, så der bliver måske skiftet 50 ud om året fra hele verden, siger Rasmus Winkel.
Han slår fast, at meget kan gå galt og rigtig meget skal flaske sig, hvis et af de danske talenter skal komme hele vejen til NBA.
Derudover skal en entré i den stjernespækkede amerikanske liga gerne resultere i spilletid, hvis det skal rykke noget i Danmark.
- I virkeligheden kan vi ikke bruge til noget, at én kommer med og bare sidder på bænken. Hvis det skal gøre en forskel, så skal han ind og spille, siger DBBF-direktøren.
På landsholdsplan er Danmark fortsat langt efter de bedste nationer, og her vil en eventuel dansk NBA-spiller ikke kunne bidrage til at løfte holdet.
- Hvis de kommer i NBA, så får vi ikke lov til at bruge dem på landsholdet, fordi i det nye turneringssystem spiller vi i løbet af året, og der får vi jo ikke NBA-klubberne til at frigive dem. Det kommer aldrig til at ske, siger Rasmus Winkel.
Han håber dog stadig, det sker, da det kan give sporten et rygstød, som kan give et niveauløft generelt fremover.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker