Basketstjerne købte hus til George Floyds efterladte
Kyrie Irving (foto) hjalp familie til sort mand, som i maj 2020 mistede livet under en brutal anholdelse. Foto: Sarah Stier/Ritzau Scanpix
Sarah Stier/Ritzau Scanpix
Kort tid efter at sort mand omkom under anholdelse, købte NBA-spilleren Kyrie Irving et hus til hans familie.
Kort tid efter at den sorte amerikaner George Floyd mistede livet under en brutal anholdelse i maj 2020, købte basketballspilleren Kyrie Irving et hus til den afdødes familie.
Det fortæller den tidligere NBA-spiller Stephen Jackson, der var en nær ven af George Floyd, i en podcast. Det beretter tv-stationen ESPN.
George Floyd mistede livet, efter at en hvid betjent i forbindelse med en anholdelse den 25. maj i Minneapolis i over otte minutter minutter pressede et knæ mod hans hals.
Hændelsen blev optaget på video og udløste store og langvarige protester i mange amerikanske byer samt i andre lande.
Kyrie Irving, der spiller for Brooklyn Nets, har især det seneste år engageret sig i kampen mod racisme og politivold over for sorte i USA.
Da NBA i 2020 etablerede en "boble" i Orlando i Florida, så der kunne afvikles kampe under pandemien, sagde Irving, at det kun tjente til at fjerne spillernes og samfundets interesse for protesterne i kølvandet af George Floyds død.
På grund af en skade var Irving uanset hvad ikke i stand til at spille i Orlando.
Betjenten Derek Chauvin, der stod for anholdelsen af George Floyd, er tiltalt for drab, mens tre af hans kolleger, som var til stede, er tiltalt for medvirken til drab.
George Floyd blev 46 år.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker