Bassogog-salg sørger for overskud i AaB
Christian Bassogog blev solgt i februar 2017. Foto: Scanpix/Henning Bagger
Scanpix/Henning Bagger
AaB tjente 13,1 millioner kroner i 2017. Overskuddet skyldes spillersalg, og nu vil AaB selv på spillerindkøb.
Selskabet bag superligaklubben AaB, Aalborg Boldspilklub A/S, kom ud af 2017 med et overskud på 13,1 millioner kroner, fremgår det af selskabets årsregnskab.
Salget af angriberen Christian Bassogog til kinesiske Jianye FC spiller en afgørende rolle for, at klubben er endt med et overskud frem for et underskud.
I forlængelse af salget i februar sidste år opjusterede AaB forventningerne til årsregnskabet med 25 millioner kroner. Siden solgte AaB også den talentfulde højre back Joakim Mæhle til Genk.
Til gengæld har faldende tv-indtægter og svigtende tilskuertal trukket den anden vej i regnskabet.
- Resultatet for 2017 er tilfredsstillende, men basisindtjeningen har været ramt negativt i form af færre TV-indtægter og faldende tilskuertal, hvilket vi skal forholde os til, siger AaB-direktør Stephan Schors.
Millionerne fra salgene af Bassogog og Mæhle skal geninvesteres i truppen. Derfor forventer klubben et større underskud for regnskabsåret 2018.
- De realiserede spillersalg i 2016 og 2017 har muliggjort yderligere investeringer i spillertruppen. Primært som følge af dette forventer AaB at realisere et underskud i 2018 i niveauet 18-28 millioner kroner, lyder det på AaB's hjemmeside.
Forventningerne tager udgangspunkt i, at AaB ikke kommer til at spille europæisk fodbold efter sommerferien, og at klubben ikke sælger spillere.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde