Bat-kvinder håber på et mirakel

Frem Sakskøbings bordtennis-kvinder vinder den sidste kamp i grundspillet. Det kan der ikke herske bare et øjebliks tvivl om.

Østlollikkerne, der har sikret sig adgang til DM-semifinalerne, møder nemlig søndag det pointløse bundhold Virum-Sorgenfri.

Med den forventede sejr slutter Frem på 35 point, men det er kun nok til at bevare andenpladsen, hvis nærmeste - og reelt eneste konkurrent - Vedbæk dummer sig i en af deres to sidste kampe.

Vedbæk møder allerede lørdag både Randers Freja og Sisu/MBK.
- Det er en lille chance for, at Sisu/MBK kan overraske, men reelt tror jeg, løbet er kørt med hensyn til andenpladsen, siger Frems Jette Vieg.

Frem må altså under alle omstændigheder belave sig på en DM-semifinale mod Vedbæk, hvor nordsjællænderne i kraft af andenpladsen for fordel af en eventuel tredje og afgørende kampe.

Frem Sakskøbing slutter grundspillet i kvindernes Elitedivision ude mod bundholdet Virum-Sorgenfri.

Offentliggjort Sidst opdateret