Tjekken Lukas Bauer beviste, at han var den stærkeste, da Tour de Ski skulle afgøres søndag eftermiddag på en hård klatretur over 400 højdemeter. Bauer hentede sin anden samlede sejr nogensinde i konkurrencen, som han også vandt i 2008.
På de sidste kilometer af den afsluttende etape i italienske Val di Fiemme satte tjekken eftertrykkeligt sin rival Petter Northug på plads og kom i mål mere end et minut foran nordmanden, der næsten gik i stå på den afsluttende bakke.
Northug, der lørdag blev kåret som årets sportsmand i Norge in absentia, virkede meget mærket og medtaget af lørdagens etape, hvor Bauer åd sig kraftigt ind på den trefoldige verdensmester fra 2009.
24-årige Northug formåede dog at holde sig i sporet og afviste de bagfra kommende konkurrenter. Dermed måtte schweizeren Dario Cologna tage til takke med tredjepladsen, knap 16 sekunder efter Northug.
Både Sebastian Sørensen og Jonas Thor Olsen var med, da Tour de Ski blev indledt kort efter nytår, men ingen af de to OL-kandidater fuldførte løbet.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde