Danmarks bedste kvindelige badmintonspiller Tine Baun er meget tæt på den helt store triumf i Hongkong Open.
Lørdag morgen spillede Baun sig overraskende i finalen, hvor hun søndag møder Wang Xin fra Kina.
Det var også en kineser i form af Wang Shixian, der fik bank i semifinalen med 21-10, 19-21 og 21-13.
Tine Baun, der har hidtil har haft et halvskidt efterår, kom ikke helt optimalt ud af starthullerne, men fik hurtigt løftet sit spil og vundet første sæt sikkert.
Det så også lovende ud i andet sæt, men så ramte andenseede Wang Shixian en stime og vandt senere sættet. Baun tog dog fornem revanche i tredje sæt, som danskeren vandt overbevisende.
Damedoublen med Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl er til gengæld færdige i Hongkong efter et nederlag til et kinesisk par.
Christinna Pedersen skal dog i aktion senere på lørdagen sammen med mixeddoublemakkeren Joachim Fischer Nielsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde