Tine Baun har kurs mod en flot afslutning på turneringsåret, efter hun onsdag aften spillede sig i finalen ved Copenhagen Masters i Falconer Salen på Frederiksberg.
Den erfarne danske badmintonspiller har haft en svag sæson præget af skader, men i semifinalen mod thailænderen Porntip Buranaprasertsuk viste Tine Baun i perioder noget af sit gode, gamle kvalitetsspil.
Baun vandt 21-16, 21-15 over Buranaprasertsuk.
- Det var rigtig dejligt. Jeg har stor respekt for Porntip. Jeg ville gerne sætte mig på hende, så hun ikke skulle tro, at hun kunne få så mange chancer, siger Tine Baun til TV2 Sport.
Den 20-årige modstander har fået sit store gennembrud i denne sæson. Hun vandt karrierens første Super Serie-turnering, da hun vandt India Super Serie i maj.
Tine Bauns modstander var også særdeles kvik på benene. Danskeren havde svært ved at sætte hende af trods ihærdige forsøg.
Til gengæld havde Porntip Buranaprasertsuk store vanskeligheder med at placere bolden inde på banen, og det gav en del nemme point til Tine Baun, som virkede anderledes sikker på banens dimensioner.
Selvom Baun var foran det meste af tiden, lurede faren konstant for, at thailænderen kunne få taget om danskeren, hvis hun kunne minimere egne fejl. Men Tine Baun snuppede sættet sikkert med cifrene 21-16.
I anden sæt var Tine Baun endnu bedre.
Danskeren møder den kun 16-årige thailænder Inthanon Ratchanok i finalen. Ratchanok er tredobbelt ungdomsverdensmester i single.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker