Bayern-anfører godkender den første time mod Juventus
Med to mål i den sidste halve time sørgede Juventus for at få 2-2 med til returkampen i München om tre uger.
En fodboldkamp varer som bekendt 90 minutter plus tillægstid. Men så længe kunne Bayern München ikke bevare dominansen mod Juventus i tirsdagens Champions League-ottendedelsfinale i Torino.
Det tyske storhold smed en 2-0-føring over styr, og det ærgrer anfører Philipp Lahm, at holdet ikke var i stand til at præstere kampen igennem. Takterne fra den første time skal dog tages med hjem i flyveren.
- Det var en god kamp, og Juventus er et stærkt hold, som kæmpede sig tilbage på grund af vores fejl.
- Men vi kan bestemt bygge videre på de første 60 minutter. Vi kontrollerede kampen, skabte mange chancer og gav ikke noget væk, siger Philipp Lahm til uefa.com.
Det lignede ellers en tidlig matchbold, da Arjen Robben ti minutter inde i anden halvleg gjorde det til 2-0. Men Paulo Dybala og Stefano Sturaro scorede to gange, så kampen sluttede 2-2.
Arjen Robben ærgrer sig også over resultatet.
- Vi er alle en smule skuffede. Når du er foran 2-0, så skal du lukke kampen. Vi skulle have spillet med større ro, for selv efter 2-0 skal man være fokuseret, siger Arjen Robben.
Udligningen giver Juventus en mulighed for at gå videre, mener målscorer Dybala.
- Vi gav alt, hvad vi havde, og vi gav aldrig op. Det bliver svært i München, men vi ved, at vi kan klare det - specielt hvis vi gør som i anden halvleg, siger den argentinske angriber til uefa.com.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde