Bayern-anfører om Real: De bedste hold møder hinanden
De to bedste hold i Champions League tørner ifølge Bayern Münchens anfører Philipp Lahm allerede sammen i semifinalerne, når tyskerne møder spanske Real Madrid i duellen om en plads i finalen.
Den anden semifinale står mellem Chelsea og Atlético Madrid.
- De to topmandskaber skal møde hinanden. Disse kampe er en finale værdig.
- Man har kun et mål, når man befinder sig i semifinalen, og det er at nå finalen for enhver pris, siger Lahm til uefa.com.
Bayern Münchens formand, Karl-Heinz Rummenigge, glæder sig over lodtrækningen. Også fordi Bayern-træner Josep Guardiola kender Real Madrid særdeles godt fra sin tid som træner i Barcelona.
- Der venter os en 50-50-duel. Lodtrækningen vil glæde vores træner, da han kender Real rigtig godt fra Spanien.
- Real har et godt hold. De stiller sig ikke nede bagved og vil ødelægge spillet. Tilskuerne kan se frem til kampene, siger Rummenigge ifølge dpa.
Semifinalerne spilles den 22.-23. april med returopgør 29.-30. april. Finalen foregår den 24. maj i Lissabon.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde