Bayern-boss åbner døren for klubskifter
I Bayern München har man længe holdt stædigt fast i, at selv om der var spillere, som fik mindre spilletid under træner Pep Guardiola, end de har været vant til tidligere, var der brug for alle.
Nu åbner administrerende direktør Karl-Heinz Rummenigge for, at spillere som Thomas Müller, Mario Götze og Javi Martinez kan rejse, hvis de virkelig ønsker det.
- Hvis en spiller ikke har det godt i Bayern München, så er han nødt til at banke på min dør. Så må vi tale om det, siger Rummenigge til avisen Bild.
Thomas Müller, som er af klubbens egen avl, har været fast mand tidligere, men har fået begrænset spilletid under Pep Guardiola.
Han gav højlydt udtryk for sin frustration over at være på bænken, og sagde, at han "bestemt ikke var glad", da Bayern München mødte Real Madrid i den første af deres semifinaleopgør i Champions League. Han har været rygtet til Premier League.
24-årige Müller afviste for et par dage siden kategorisk at kommentere spørgsmål om et klubskifte.
Midtbanespilleren Toni Kroos menes også at være et emne i Manchester United.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned