Der dumper snart et brev ind på det internationale fodboldforbund Fifas hovedkontor i Zürich. Afsenderen er Bayern Münchens præsident Karl-Heinz Rummenigge, og indholdet er en klage over det franske fodboldforbund.
Rummenigge mener nemlig, at franskmændene er skyld i, at klubbens offensivspiller Franck Ribéry igen er sat ud af spillet med en skade i anklen.
Selv om Bayern München meldte Ribery skadet, tog Frankrigs landstræner Raymond Domenech alligevel den farlige kantspiller med i truppen til venskabskampen mod Spanien den 3. marts og gav ham spilletid som indskifter. Det var en fejl, mener Rummenigge.
- Han havde ikke trænet hverken mandag eller tirsdag før kampen. I de dage blev han behandlet i Frankrig, men det blev ikke gjort godt nok. Nu er det os, der betaler regningen, siger Rummenigge, efter at Franck Ribéry har fået nye smerter i anklen oven på Bayern Münchens Champions League-kamp mod Fiorentina.
Tyskerne henvender sig derfor til Fifa for at få præciseret reglerne for, hvem der har ret til at vurdere, om en spiller er i stand til at spille en landskamp eller ej.
- Frankrig har bestemt ikke gjort os nogen tjeneste, og vi ønsker ikke at ende i samme situation igen, tordner Rummenigge på klubbens hjemmeside.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker