Tirsdag aften spillede Bayern sig videre til semifinalerne i Champions League med en samlet 4-0-sejr efter to kampe mod franske Marseille. I forvejen er Bayern nået frem til finalen i den tyske pokalturnering og kæmper med om titlen i Bundesligaen.
- Vi er stadig med i alle tre turneringer og er i god form.
- Vi tager alle tre turneringer meget seriøst og fortsætter med at tage en kamp af gangen startende med bundesligakampen mod Augsburg på lørdag, siger Karl-Heinz Rummenigge.
Selv om Bayern München flere gange er strøget til tops i Europa og i de hjemlige turneringer, så er det aldrig sket i en og samme sæson.
Den 12. maj møder sydtyskerne Borussia Dortmund i finalen i pokalturneringen. Dortmund er også den største forhindring i kampen om det tyske mesterskab, hvor Bayern aktuelt er tre point efter topholdet fra Dortmund.
Modstanderen i Champions League-semifinalen bliver sandsynligvis spanske Real Madrid, der inden onsdagens returopgør i den spanske hovedstad vandt 3-0 over cypriotiske Apoel FC i den første kvartfinale.
Finalen i Champions League spilles den 19. maj i München.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned