Franz Beckenbauer spillede 11 år i Bayern München, som han var med til at gøre til mester fem gange - fire gange som spiller og en gang som træner. Foto: Peter Kneffel/Ritzau Scanpix
Jamal Musiala lavede to mål, da Bayern München hyldede afdøde Franz Beckenbauer og slog Hoffenheim 3-0.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
"Danke Franz".
Ydersiden af Allianz Arena var fredag arrangeret som en hyldest, da Bayern München slog Hoffenheim 3-0 i Bundesligaen og samtidig tog afsked med legenden Franz Beckenbauer.
Han døde i sidste uge i en alder af 78 år efter længere tids sygdom.
Også inden kampen blev "Der Kaiser" hyldet på forskellige måder, og efter bare 18 minutter sørgede det tyske stjerneskud Jamal Musiala for en føring til det hold, som Beckenbauer spillede størstedelen af sin karriere hos.
Leroy Sane fandt Musiala efter et kort hjørnespark, og efter et par fodrappe træk tævede han kuglen i nettet fra en meget spids vinkel.
Annonce
Bayern virkede i kontrol med opgøret, men i en meget livlig første del af anden halvleg truede Hoffenheim flere gange værternes bur.
Manuel Neuer viste i sin kamp nummer 500 for Bayern dog, at han er ved at være i fulde omdrejninger igen efter sin lange skadespause i 2023, og derudover tog overliggeren også fra, da den unge angriber Maximilian Beier forsøgte sig.
Bayern München hyldede klublegenden Franz Beckenbauer på flere måder inden hjemmekampen mod Hoffenheim. Foto: Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix
I stedet for en udligning blev det 2-0 efter 69 minutter, da Musiala efter bandespil med Leroy Sane lynede igen.
Og gassen gik endegyldigt af Hoffenheims ballon, da midtbanespilleren Grischa Promel kort efter fik sit andet gule kort.
I overtiden var ligatopscorer Harry Kane på plads for 22. gang i denne Bundesliga-sæson.
Danske Robert Skov kom på banen efter 79 minutter for Hoffenheim.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker