I sidste uge fik Anders Lindegaard den bedst mulige landsholdsdebut, da han holdt det danske mål rent i EM-kvalifikationskampen mod Island i Parken.
Med på det danske nationalstadion var også Bayern Münchens chefscout Wolfgang Dremel, erfarer B.T.
De tyske rekordmestre er nemlig på udkig efter en afløser for den aldrende målmand Hans-Jörg Butt, men Bayern er ikke de eneste, som er interesseret i den danske målmand.
Lindegaards klub Aalesund er nemlig ved at blive kimet ned af potentielle købere, og her erkender man, at den 26-årige dansker nok snart er fortid i den norske tippeliga.
- Med den massive interesse, der er for Anders, så tvivler jeg meget stærkt på, at vi har ham til rådighed i næste sæson, siger Aalesunds direktør Henrik Hoff til B.T.
- Der er specifik engelsk interesse, men på det seneste er klubber fra andre europæiske lande også begyndt at følge Anders intenst. Man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig, og selvom vi frygtelig gerne vil beholde Anders her i Aalesund, så har han niveau til en af Europas største ligaer, så der er jeg også sikker på, at vi får ham at se inden alt for længe, siger direktøren til avisen.
Den tidligere OB-keepers kontrakt med den norske klub gælder frem til 2012.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker