Bayern München fik revanche for nederlaget i Champions League-finalen til Inter i sidste sæson, da de to klubber onsdag mødtes i Milano i Europas største klubturnering.
I sidste minut lykkedes det således Mario Gómez at sikre en sejr på 1-0, hvilket gør tyskerne til storfavoritter i kampen om en plads i kvartfinalerne inden returmødet i München om tre uger.
Det afgørende mål faldt efter en kontrachance, hvor kampens måske største profil, Arjen Robben, fik trykket et skud af sted mod Inters mål. Målmand Julio Cesar kunne ikke holde bolden, og så bankede Gomez gæsterne i front.
Kampen i Milano blev et møde mellem to forskellige stilarter. Bayern München spillede elegant fremad banen med masser af tekniske finesser, mens de forsvarende mestre pakkede sig og spillede hårdt og kontant.
Samuel Eto'o var sammen med Wesley Sneijder og Esteban Cambiasso de eneste Inter-spillere, der formåede at true de tyske gæster. De tre Inter-spillere fik også skabt en masse ravage, og især Cambiasso havde et par gode muligheder.
Bayern burde alligevel have taget føringen flere gange undervejs. Blandt andre fik Franck Ribery headet et indlæg fra Arjen Robben på overliggeren og selvsamme Robben fik også banket et skud på stolpen efter pausen.
Der er returopgør i München den 15. marts.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker