Den hollandske fodboldtræner Louis van Gaal har fået forlænget sin kontrakt med Bayern München, så den tyske mesterklub har en aftale med træneren frem til sommeren 2012.
Kontraktforlængelsen på et år kommer i en periode, hvor klubben er presset i Bundesligaen, da weekendens 1-2-nederlag hjemme til Mainz efterlader Bayern hele 10 point efter netop Mainz på førstepladsen.
- Jeg er glad for, at jeg kan og må arbejde for Bayern i yderligere et år. Det er altid vigtigt at vinde noget. Hos et topmandskab som Bayerns kan man det, siger Louis van Gaal.
- Vi er igen inde i en svær periode, men ledelsen viser tillid, og det er en stor støtte, lyder det fra hollænderen.
Også sidste efterår var Bayern i krise, men det endte med, at Louis van Gaal i sin debutsæson vandt både mesterskab og pokalturnering i Tyskland samt førte Bayern i Champions League-finalen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned