Bayern går videre til pokalsemifinale med tenniscifre
Bayern München-angriberen Robert Lewandowski scorede til 2-0 i tirsdagens pokalsejr over Paderborn. Foto: Reuters/Leon Kuegeler
Reuters/Leon Kuegeler
Bayern München havde ikke de store problemer med at gå videre til semifinalen i den tyske pokalturnering.
To tophold tørnede tirsdag sammen i kvartfinalen i den tyske pokalturnering.
Paderborn er førerhold i den tredjebedste tyske fodboldrække, mens Bayern München topper Bundesligaen suverænt.
Og den forskel kunne ses og mærkes, da Bayern München på udebane vandt 6-0 over Paderborn.
Sejren blev grundlagt i første halvleg, hvor Bayern München scorede tre gange uden et modsvar fra Paderborn.
Franskmanden Kingsley Coman bragte tæt foran mål Bayern München foran 1-0 efter 20 minutter.
Den hollandske holdkammerat Arjen Robben havde ramt bolden helt skævt, så det endte med en lidt bizar assist til Coman.
Fem minutter senere fandt Coman den polske landsholdsangriber Robert Lewandowski, som tæmmede bolden med brystet og fandt det lange hjørne.
Kort efter 2-0-målet udgik den tyske landsholdsangriber Thomas Müller, som blev skadet i forbindelse med Bayern Münchens første mål.
Müller havde forsøgt at spille videre i ti minutters tid, men blev derefter erstattet med Corentin Tolisso.
Det forhindrede ikke udeholdet i at dominere kampen og fortsætte med at score mål i den ensidige forestilling.
Joshua Kimmich øgede kort før pausen til 3-0 på et perfekt oplæg af Mats Hummels, og kampen virkede afgjort.
I anden halvleg stod Paderborn lidt bedre defensivt, men endte alligevel med at lukke yderligere tre mål ind.
Det første blev headet ind af en umarkeret Tolisso efter et hjørnespark fra James Rodriquez ti minutter inde i anden halvleg.
Og i slutminutterne scorede Robben to mål, så det endte med tenniscifre.
I tirsdagens anden pokalkamp spillede midtbanespilleren Thomas Delaney hele kampen for Werder Bremen, som tabte 2-4 ude til Bayer Leverkusen.
Werder Bremen var ellers foran med 2-0 efter to hurtige mål i de første otte minutter, men Leverkusen kæmpede sig tilbage og udlignede til 2-2.
Kampen måtte ud i forlænget spilletid, og her scorede Leverkusen yderligere to gange og gik dermed videre til semifinalerne.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet