Bayern har dansk talent på bænken i CL-brag
Talentfulde Pierre-Emile Højbjerg har lov at drømme om spilletid i Bayern Münchens Champions League-returmøde med Manchester United.
Præcis som i den første kamp på Old Trafford for otte dage siden tager den 18-årige dansker nemlig plads på bænken i returkampen onsdag aften.
Bayern München-træner Josep Guardiola må se bort fra karantæneramte Bastian Schweinsteiger og Javi Martinez, og det gør Højbjerg til eneste oplagte kandidat, hvis der skal skiftes en midtbanespiller ind undervejs i kampen.
Hos Manchester United er småskadede Wayne Rooney som ventet klarmeldt, og han udgør dermed et offensivt firkløver med Antonio Valencia, Shinji Kagawa og Danny Welbeck.
Her er startopstillingerne:
Bayern München: Manuel Neuer - Philipp Lahm, Dante, Jerome Boateng, David Alaba - Toni Kroos - Arjen Robben, Thomas Müller, Mario Götze, Franck Ribery - Mario Mandzukic.
Manchester United: David De Gea - Chris Smalling, Phil Jones, Nemanja Vidic, Patrice Evra - Darren Fletcher, Michael Carrick - Antonio Valencia, Wayne Rooney, Shinji Kagawa - Danny Welbeck.
Første kamp i Manchester endte 1-1. Returkampen fløjtes i gang 20.45.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde