Bayern har mange tvivlsomme før CL-semifinale
Thomas Tuchel forholdt sig til skadesituationen på mandagens pressemøde. Foto: Sven Hoppe/Ritzau Scanpix
Jamal Musiala, Leroy Sané, Matthijs de Ligt og Dayot Upamecano er tvivlsomme til mødet med Real Madrid.
Bayern München skal ovenpå det tabte mesterskab forsøge at redde en skuffende sæson ved at nå Champions League-finalen, men træner Thomas Tuchel skal forholde sig flere tvivlsomme spillere før tirsdagens første semifinale mod Real Madrid.
På mandagens pressemøde fortæller Tuchel, at Jamal Musiala, Leroy Sané, Matthijs de Ligt og Dayot Upamecano alle døjer med skavanker.
Offensivspillerne Musiala og Sané er skadet i henholdsvis i knæ og lyske, mens stopperne de Ligt og Upamecano har problemer med deres knæ og ankel.
Til gengæld vender Serge Gnabry og Konrad Laimer tilbage efter at have været ude.
Tuchel har store forventninger til semifinalen.
- Denne semifinale føles som en finale. Det er helt afgjort en meget, meget stor kamp, siger Tuchel.
Den første semifinale sparkes i gang tirsdag klokken 21 i München, og returkampen spilles onsdag otte dage senere.
Nu på onsdag afvikles første kamp i den anden semifinale, der er et anliggende mellem Borussia Dortmund og Atlético Madrid.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned