Bayern har skadesproblemer før United-møde
Bayern Münchens træner Pep Guardiola må have en del bekymringer om sin startopstilling til onsdagens kvartfinale i Champions League mod Manchester United.
Søndag melder klubben på sin hjemmeside, at midtbanespilleren Xherdan Shaqiri vil være ude på ubestemt tid med en forstrækning. Han udgik i pausen af lørdagens nederlag til Augsburg i Bundesligaen, og ventes at være ukampdygtig i adskillige uger.
Bayern München mangler flere spillere til den vigtige returkamp mod United. Første kamp i Manchester endte 1-1.
Størst bekymring har Guardiola formentlig i forhold til midtbanen, hvor Bastian Schweinsteiger og Javi Martinez er savnet på grund af karantæne og Thiago Alcantara også er ude med en skade.
Også forsvarsspilleren Diego Contento er skadet og reservemålmand Tom Starke blev lørdag opereret i sin albue.
Ifølge nyhedsbureauet DPA er Bayern Münchens tredjemålmand Lukas Raeder også skadet, så Guardiola havde lørdag en 19-årig målmand på bænken, og det vil han formentlig også være i Champions League-kampen.
Bayerns nederlag til Augsburg lørdag var klubbens første nederlag siden oktober 2012. Det var også første gang i 56 kampe i Bundesligaen, at Bayern München ikke scorede.
Den unge dansker Pierre-Emile Højbjerg var i Bayern Münchens startopstilling lørdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde